Terna-fronterne er fremstillet af spånplader beklædt med egetræsfinér på alle flader og med massive egetræskanter. På fronten er skabt et fingertappet udtryk i siderne ved at indlægge finérstykker i endetræs-finér. Terna-fronterne er til sidst overfladebehandlet med en mat lak.
Teknikken at skære og lægge finér sammen kaldes intarsia, og teknikken er anvendt til kunst og udsmykning lige siden renæssancen.
Bemærk:
AUBOs model TERNA er et unikt produkt, fremstillet med stor håndværksmæssig omhyggelighed af forskellige naturmaterialer.
Alle naturmaterialer er unikke, hvilket på model TERNA opleves som en vis variation i farver samt i placeringen af de indsatte finérbrikker.
Disse variationer skal ses som en naturlig del af TERNA produktet, og der kan på baggrund af dette ikke afgives reklamationer.
Vigtig info. vedr. lakerede overflader:
Høj-kvalitets lak opnår fuld stabilitet efter fuldstændig hærdning. Undgå derfor, indenfor de første 4 uger, kontakt med vand, alkohol eller materialer, der kan give ridser etc. I denne periode skal den lakerede overflade kun støves af med en blød, fnugfri klud. Gnid ikke på overfladen, dette vil gøre en mat lak skinnende og samtidig er lakken statisk ladet, hvilket tiltrækker endnu mere støv. Efter omkring 4 uger kan almindelig overfladerengøring udføres.
- Almindelig rengøring foretages med en ren klud, opvredet i lunkent vand og tilsat lidt opvaskemiddel.
- Vask efter med rent vand med en ren opvredet klud for at fjerne eventuelle rester af rengøringsmiddel og derved undgå dannelse af striber.
- Tør altid overfladen efter med en almindelig blød, fnugfri bomuldsklud. Spildte væsker skal altid rengøres straks.
- Ved lidt mere genstridige urenheder, kan evt glasrengøringsmiddel eller husholdningssprit anvendes. Test altid først rengøringsmidlerne på et mindre og ikke synligt område.
- Gentag herefter punkt 1-3.
Brug af organiske opløsningsmidler og vaskeskind kan danne striber, hvorfor dette generelt frarådes. Der skal altid rengøres i finérens fiberretning på finérede fronter.
Er du til farver i køkkenet, så tjek vores AUBO Scala, hvor du kan vælge mellem flere end 2000 unikke farver.
Læs også her om vores sorte køkkener, hvide køkkener, grønne køkkener, blå køkkener, beige køkkener, grå køkkener og brune køkkener
AUBO tilbyder et stort udvalg af forskellige køkkentyper. Her kan du læse om nogle af de mest populære:
grebsfrie køkkener, trækøkkener, lamelkøkkener, minimalistiske køkkener, åbne køkkener, vinkelkøkkener, rustikke køkkener, moderne køkkener, retro køkkener, u-køkkener, køkkener med køkkenø og landkøkkener
For præcis 40 år siden blev én mands drøm begyndelsen på et ægte køkkeneventyr.
I mere end tre årtier har AUBO bygget på vestjysk ordentlighed. Det handler for eksempel om tillid og tryghed. Om at holde, hvad vi lover i enhver henseende. Og om at gøre os umage for at give kunden det bedst tænkelige produkt. Hver gang.
Læs mere